Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

blakoephotography
V. Sofie Kokholm Blakø
CVR-nummer: 41941154

E-mail: sofie@blakoephotography.dk

Booking

Der kan bookes en fotografering/og eller gavekort ved at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden eller via e-mail. Jeg er bosat i 6000 Kolding, og alle fotograferingspakker indeholder 30 km fri kørsel fra min bopæl. Herefter pålægges et kørselsgebyr på 3,5 kr. pr. kørt km. Ved kørsel til sjælland pålægges et samlet kørsels og brogebyr på 1200,-.

Betaling

Kunden modtager en faktura på fotograferingen efter endt fotografering. De digitale filer leveres først, når betalingen er registreret.

Levering

Der leveres udelukkende redigerede billeder, og det er ikke muligt at modtage rå-filerne. Alle billeder beskæres og redigeres individuelt. Et antal billedefiler bliver udvalgt af fotografen og kunden kan herefter udvælge det ønskede antal billeder i sit eget personlige online galleri gennem Pic-Time.com. Filerne leveres i high-resolution inden for 7-10 dage efter fotografering.

Gavekort

Det er muligt at købe gavekort til en fotografering eller for et valgfrit beløb, dog med en minimumsgrænse på 300 kr. Gavekortet leveres digitalt på e-mail og printes af kunden. Gavekortet gælder fra udstedelsesdatoen og 1 år frem. Udløbsdatoen vil fremgå af gavekortet. Gavekortet kan ikke returneres eller ombyttes til kontanter.

Ophavsret

Fotograf Sofie Kokholm Blakø / blakoephotography har ophavsretten til billederne.

De digitale filer, som købes af kunden, må ikke kopieres, redigeres, modificeres eller på anden måde ændres af andre end fotograf Sofie Kokholm Blakø. Ligeledes må de digitale filer ikke videresælges eller på anden måde videregives til 3. part med tanke på markedsføring eller lignende. Ved en overtrædelse af dette vil en regning faktureres.

Brug af billeder:

Billederne taget af blakoephotography kan blive brugt til markedsføring på de sociale medier, i konkurrencer, på eget website mv. Der sørges altid for en klar aftale med kunde vedrørende dette. Såfremt kunden ikke ønsker en offentliggørelse af billederne accepteres dette selvfølgelig.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten frafalder så snart fotograferingen er påbegyndt.

Returnering

Ingen vare hos Blakoephotography er en standardvare, og der er derfor ingen returret, da alle billederne er fremstillet individuelt til den enkelte kunde.